Om værtinden

Hilde Christine Seemann

Jeg har haft mit daglige virke på Gelskov Gods siden 2014, og overtog virksomheden i juli 2020. Oprindeligt er jeg uddannet Jordemoder og Pædagog – opvokset i København. I min fritid er jeg optaget af håndværk, kunst og havebrug – og af børn og børnebørn. Det er mig, man som gæst møder pr mail og telefon, og også mig der byder jer velkommen og viser jer rundt på ankomstdagen.

Begejstringen over skønheden i arkitekturen, indretningen og naturen omkring godset: de vedvarende engarealer, de slyngede åløb, de gamle egetræer, den synlige nattehimmel og det rige fugleliv – foruden glæden over at værne om denne unikke historiske tidslomme – samt det at dele herlighederne med gæster alverdens steder fra og på alle tider af året, i en gæstfri og afslappet atmosfære, er omdrejningspunktet for mit virke her på Gelskov Gods.

 Der findes regenerative kræfter i ro, æstetik og langsomhed
- og en stor glæde for mig i at dele det med andre