Tidslommen er et medmenneskeligt koncept for regenerative processer, med fokus på at fremme egen væredygtighed gennem daglig kunstpraksis, bevægelse i naturen, hvile, nærende forplejning, fællesskab, alenetid og detox fra skærme – et sted at komme til sig selv og genfinde livsmod og glæde vha langsom opmærksom i feltet mellem kunst og natur.
Formålsløshed, ro, sanseligt nærvær, alenetid og fællesskab er kerneværdierne.
Kunne du drømme om at have et værelse for dig selv at trække dig tilbage på, et smukt rum med udsigt, seng, bord, stol og godt arbejdslys, hvor du kan lukke døren bag dig, for at være lidt i fred eller for at hvile dig, men hvor der på den anden side af døren findes smukke opholdsrum og storslået natur, hvor du kan deltage i et fællesskab med andre mennesker, op til i alt 12 personer, som har ophold samtidigt med dig og af lignende grunde – nemlig et ønske om en tiltrængt pause fra et liv, der har været for fyldt og for travlt for længe, og en længsel efter fred og hjælp til at genfinde ro og livsglæde.
En sådan Tidslomme findes på Gelskov Gods på Sydfyn, og som noget nyt vil der i 2026 blive udbudt ophold af to – seks dages varighed i fastlagte uger hen over foråret, med undervisning af varierende kunstnere med en egen praksis og undervisningserfaring
Målgruppe: alle (16+ år)