Konceptet

Gods-lejer

Gelskov Gods er et privat hjem, og at få mulighed for at tage ophold her er en tillidserklæring, og en unik mulighed for at opleve kulturarv helt tæt på og på egen hånd. Det er vigtigt at forstå, at der som udgangspunkt ikke er noget personale til stede under jeres ophold, medmindre at det undtagelsesvis er aftalt ifm bookingen. 

Alting vil være forberedt til jer, som modtages i et rent og veludstyret hjem med opredte senge. Jeg byder jer velkommen og anviser hvordan alting fungerer, og når I er vel indlogeret, bliver I overladt i hinandens gode selskab. Opholdet vil derefter bero på lige dele  ansvarsfølelse og selvhjulpenhed – lidt som når man lejer et sommerhus 

Dog vil det altid være muligt at kontakte mig, skulle der opstå behov for det.

Gelskov Gods udlejes som et helt hjem og et fuldt take-over, således at man har stedet for sig selv, uden at skulle tage stilling til andre gæster. I sjældne tilfælde kan hovedhus og længe dog være udlejet til to forskellige grupper på samme tid – uden nogen fællesarealer indendørs.

Kapacitet

Max kapacitet indendørs på selve godset er 28 personer, fordelt på 14 dobbeltværelser, hvilket også passer med det antal mennesker, der kan sidde i herregårdskøkkenet, der i dag fungerer som spisekøkken for alle godsets gæster. Her kan der sagtens holdes hyggelige sammenkomster. Men ønsker I at holde en større fest med dans og drinks etc, henvises til vores nyindrettede selskabs lokalitet med en kapacitet på 50 personer.

Self service

Konceptet er at alt er rent og klargjort til jeres individuelle brug ved ankomsten – men at der ikke tilbydes service fra vores side under selve opholdet – udover tilgængelighed for spørgsmål. Det betyder at I selv bestemmer og arrangerer alt omkring jeres arrangement fra borddækning til blomster, madlavning, underholdning og andet – altså 100 pct self service, med mindre at andet er aftalt ifm reservationen. Vi er naturligvis gerne behjælpelige med formidling af kontaktoplysninger til god lokal catering service i flere prisniveauer

 

Personligt tilbud

Den endelige pris på jeres ophold afhænger af hvor stor en del af godset I ønsker at gøre brug af, antallet af overnatninger, årstid og evt særlige behov ift. ankomst og afrejse tidspunkt

Ankomst og afrejsetidspunkter

Normalt kl 15 og kl 11- 12.

Send mig gerne en mail med et overblik over jeres behov (antal personer, datoer, type af begivenhed, telefonnummer) så vender jeg tilbage med jeres pris indenfor 24 timer.

Minimum to overnatninger – (undtagen for virksomheder)

Priserne er altid inklusiv

Priserne er altid eksklusiv

Forplejning

Man forestår selv al forplejning, oprydning og opvask, medmindre andet er aftalt forud. Vi har alt i service og køkkenudstyr op til 30 couverter. Ved større selskaber og brylluper lejes service hos samarbejdspartner.

Selve slutrengøringen forestår vi. Skulle I ønske hjælp til forplejningen, er I velkomne til enten selv at medbringe personale, eller at hyre catering assistance ind. Vi henviser gerne til lokale samarbejdspartnere, som lægger vægt på lokale, årstidsbestemte og for nogens vedkommende også økologisk dyrkede råvarer.

Gensidig tillid og ansvar

Vi tilbyder en uformel, tillidsfuld og hjemlig atmosfære i historiske rammer, der tilsammen bidrager til, at man som gæst hurtigt kommer til at føle sig godt tilpas og hjemme på Gelskov.

Dog har vi nogle enkle husregler, som man henstilles til at forholde sig til. Inden ankomsten bedes alle i gruppen derfor læse vores husorden